I skolen

Den nye tids børn i skolen


Vores samfund består af systemer, baseret på meget gamle grundværdier. Det gælder også vores skolesystem. Dette er langsomt ved at ændre sig, som resultat af de gamle sjæles, og de første indigobørns arbejde, med at udfordre systemet. Der er lang vej endnu, men fra nu af, vil det begynde at gå stærkt. Børnene vil ændre systemet indefra, ved at bestemme med autoritær kærlighed eller stædighed, hvad de voksne skal gøre. Der findes allerede nu, skoler der er opbygget med fremtidens skolers principper, og disse skal de voksne lade sig inspirere af.   

Disse skoler lader det enkelte barns ønsker og kald udvikle sig naturligt. Her har man respekt for barnets evne til at udfolde sig i overensstemmelse med dets egen rejse. Man er også opmærksom på, at børn lærer forskelligt, og derfor er indlæringsstilen forskellig fra barn til barn.

Vi ønsker at ramme barnets ”åre”. Det vil sige, at vi skal hjælpe barnet hen imod det rum, hvor kreativiteten fylder naturligt. Med kreativitet menes ikke nødvendigvis kunst. Men kunsten er et godt eksempel på det rum, der skabes, når mennesket bliver ét med universet i en aktivitet, der rammer det menneskes ”åre”. I kreativiteten møder man det guddommelige, og er til stede 100% i nuet. Det er her livet findes, og disse øjeblikke skal livet være fuld af. 

Denne intense tilstedeværelse findes i alle livets aktiviteter, og hvor det enkelte barn finder kreativiteten er meget forskelligt. Derfor skal vi ikke have nogle forudstillede forventninger til, hvad barnet skal kunne. Dette vil bare forstyrre barnets rejse. I stedet skal vi betragte barnet, og se hvad det drages hen imod. Samtidigt skal vi som forældre og lærere i kontakt med vores egen ”åre”, for ellers kan vi ikke hjælpe andre med at finde deres. Det kræver, at en voksen aldrig presser et barn, men i stedet arbejder på, at ”mærke” energien omkring den situation barnet er i.  

I den tidlige barndom skal du fornemme energien omkring de aktiviteter barnet laver. Det er den måde, at du langsomt fornemmer hvad, der har den bedste energi. Lad ikke systemer og økonomi bestemme om et barn skal fortsætte med en aktivitet, som det tager tydeligt afstand fra.  

På samme måde som man ikke kan tæmme et vildt dyr, skal man ikke prøve at presse et barn af den nye tid til at gøre noget, som ikke er en del af barnets rejse eller autencitet. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, og forsøger du, vil det aldrig lykkes. Du yder respekt om barnet, når du hjælper barnet med at lære sig selv at kende -være i sit centrum. Når dette er på plads, så kan barnet meget bedre lukke andre ind i sin verden.

Disse børn forstår, at de er en del af helheden. Derfor vil der være fokus på elektronisk kommunikation igennem internettet, mobiler, sociale medier osv. Denne kommunikation vil ikke bare foregå elektronisk, men også multidimensionelt. Det, vi i dag kalder clairvoyance, kanalisering, og telepati, vil være normal kommunikation for børnene. Under én hat, kan du kalde det intuition. Denne måde at kommunikere på vil meget hurtigt give børnene den viden, de ønsker at opnå. Det elektroniske netværk skaber lynhurtigt nye multidimensionelle fælleskaber, og dette vil ultimativt samle verden, så forskelligheder mindskes. Vær derfor ikke kun bange for at børnene ”forsvinder” i computeren eller bag mobilen, men se i stedet det fælleskab som skabes, og de muligheder som opstår deraf. Når det så er sagt, er en frisk gåtur i skoven eller en fysisk aktivitet, at foretrække frem for et voldeligt computerspil.  

Brugen af det 3. sprog vil blive mere og mere udbredt. Det vil kunne ses i kraft af, at flere børn begynder at kede sig hurtigere i skolen. Deres evne til at opleve viden er så bred, at mange børn allerede intuitivt har den viden, som de skal undervises i. Det vil sige, at deres DNA allerede kan rumme al den viden der undervises i, men kun fragmenter af den viden, vil de have lyst til at udnytte i deres levetid. De er i stand til at koble sig på deres Akash, som er deres højere selv’s register. Det register rummer alt det, som de har oplevet i alle de liv, de har levet på jorden. Det vil sige, at det, som du prøver at undervise dem i, ved de måske allerede. De ved også, om det er noget, de skal bruge i dette liv, for kun den viden som de intuitivt føler, at de vil bruge til noget, vil de give deres energi til.

Her er et godt eksempel på den nye tids børns evner til at koble sig på energien - i dette tilfælde bruger børnene psykometri til at læse en bog, og uden rent faktisk at læse den, kender de indholdet.


https://www.kryon.com/quantumvideo.html


Eksamensbeviser vil miste deres autoritære effekt. Det kommer nu ikke til at handle om at få omverdenens accept af ens kunnen. Den nye tids børn har deres egen mening om hvad, og hvordan de vil skabe deres liv. De skaber deres egen uddannelse, ved at følge deres rejse, og du vil se mange sjove sammensætninger på uddannelser og jobs. Et barn af den nye tid, vil ikke være ked af at mangle et diplom, men derimod vil det være stolt af, at det har fulgt sin intuition, for nu at kunne tilbyde sine helt egne kundskaber. Et sådant menneske vil være i langt højere kurs, end ét, der ikke kender sin egen ”åre”.    

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.07 | 12:51

Hej Marie Louise

Jeg har søgt mange steder efter dig, da jeg gerne vil i kontakt med dig. Jeg ved ikke om denne vej virker, men nu prøver jeg.

Mvh. Søren

...
08.03 | 17:46

To ekstremt gode børnehaver i Fredensborg er: Skovlyset og Friheden. <3

...
08.03 | 17:45

Kære Ingrid. Tusinde TAK for din søde besked. Det varmer mig dybt i hjertet. <3 Kh Marie Louise Delphina

...
07.03 | 18:23

Kære Marie Louise!
Jeg og vore tre små børn storelsker din fine bog! Tak tak tak 😘
Kender du en skole/ børnehave for stjernebørn i Nordsjælland?!
K.h. I & små

...
Du kan lide denne side