Vores søn har altid været god til at skabe kreative ting. Han går rundt i huset og garagen, for at finde materialer, så han kan udvikle sin idé. Ingen af os ved helt, hvad han har
gang i, indtil at vi ser det færdige resultat. For lige pludselig står der en flyver, en lyslampe, et flot maleri, en taske med mange rum, et hus til hunden eller andet.
Da vi forleden
skulle til skole/hjem samtale, fandt vi ud af, at det eneste fag han ikke kan lide, er billedkunst! Det kom selvfølgeligt bag på os, så vi spurgte ham straks hvorfor. ”Jeg må ikke lave det, jeg vil.”, svarede han.
Det fik mig til at tænke på dengang, jeg selv gik til billedkunst for 25 år siden. Jeg havde en veninde, som tegnede så fantastisk - som en voksen trænet person. I billedkunsttimerne,
blev der givet faste opgaver, som f.eks.: tegn uden at løfte hånden, mal et portræt af din sidemand med grundfarver osv. Men min veninde begyndte altid at glemme opgaven, og kørte ud i hendes egen kreative spor. Her skabte hun de
mest fantastiske tegninger! Men da læreren kom, fik hun skæld ud, fordi hun ikke løste opgaven præcist, som hun skulle!
Til skole/hjem samtalen, fortalte jeg så billedkunstlæreren
om dette. ”Vores søn føler sig for begrænset til at kunne udleve den kreativitet, der kommer til ham, derfor kan han ikke lide at have billedkunst.”, sagde jeg. Så stemte fritidshjemspædagogen i og fortalte: ”Ja,
det er din søn, der finder på de mest spændende kreative ting, og at han inspirerer alle de andre til at gøre det samme! Det er flotte ting, som jeg, aldrig kunne have fundet på, med min begrænsede kreativitet.”
Her er et af skolernes dilemmaer i den nye tid. For nogle grænser er skam sunde grænser! Men jeg spørger mig selv, hvorfor et fag med titlen KUNST, rummer så lidt kunst. For kunst er
vel, et andet ord for: Der hvor mennesket møder Gud. Der hvor den uendelige frihed indfinder sig, og KREATIVITET finder sted. Hvis der en nogen lokaler, på en skole, hvor dette kan ske, så er det vel i billedkunstlokalet.
Jeg siger ikke, at der ikke skal være retningslinier. For ikke alle børn skal være kunstnere, og skal hjælpes og vejledes, til at lære at tegne og male. Men kære billedkunstlærer:
Når du ser et barn, der begynder at forsvinde ind i den verden, hvor kunsten skabes, så lad ham eller hende være. Giv dem plads til at skabe, og se så, om du ikke vil opdage, den egentlige årsag til, at du engang valgte at blive
billedkunstlærer. 
Videoen herunder
viser, hvad der kan ske, når man virkelig giver kreativiteten frit spil!!
http://www.youtube.com/watch?v=QGfN2XCEyyI