Blog

Når samfundet bestemmer over dit barns frihed

Livets grundlæggende formål er frihed. Det er frihed vi higer efter, og søger i enhver situation hele livet igennem. Vores første forbindelse med os selv, vores evne til at finde generelle ting som lykke og glæde livet igennem, handler om frihed.

 

I dagens samfund tror vi ikke på, at denne frihed til at kende os selv, er en iboende evne. Vores børn får 10 års skolegang med en vifte af fag, som skal give dem et bredt overblik over, hvad der rører sig i livet. Derefter forventer man så, at de skal være istand til at danne sig deres egen mening om, hvem de er, og at de i så fald følger deres valg resten af livet. Der er to spørgsmål forbundet med dette. Det første er, hvorvidt man forvirrer børnene, når man giver dem mange faglige instrukser? Der andet er, hvordan vi udnytter det gyldne potentiale, der bor i et hvert menneske?

 

Når verden for eksempel, har set og været betaget af nye opfindelser, kunst, musik, arkitektur osv., er det værd at tænke over hvordan disse kreationer er blevet til. Enhver rigtig god skabelsesprocess finder sted i et ”rum”, hvor personen, der skaber det, er istand til at være i kontakt med det ”noget” der er større end ham/hende selv. Det sted hvor energien flyder let og ubesværet. Det er dér, hvor personen er i fuldstændig kontakt med sin ”åre”, sin mening og det som han/hun er sat på jorden for at bringe hertil. En sådan åre er vi alle født med.

 

Hvad sker der så med det rene barn, der fødes ind i en verden, som har tendens til at lære børn, at de ikke må, ikke skal, være frie. Frihed handler ikke om praktisk opdragelse, det handler om at have lov til, at vælge, at være glad og lykkelig. Lige som barnet er, når det kommer hertil. Nu lægges begrænsning, på begrænsning og barnet skal opføre sig ”ordentligt”, i forhold til tidligere tiders regler, som hidtil er skab ud fra bevidsthed præget af autoritet og angst. ”Du skal være sådan og sådan! Her er en masse fag, som ”vi” mener, at du skal kunne, for de handler om livet, og når du har lært dem, så kan du vælge, hvem du er.” Her er den første grundlæggende fejl, at de fag, som skolen tilbyder, ikke tilnærmelsesvis handler om at finde sin vej i livet.

 

Midt i al den lærlom, glemmer børnene alt om deres frie grundtilstand, der gav dem mulighed for at kende sig selv. De forsøger at være lige gode til alt, fordi i skolen beder dem om det. Værst af alt, så udpensles det, når der er noget de ikke er gode til, og problemer bliver skabt omkring deres person. De skal passe, i samfundets kasse. Hvis de er for stille, bekymres der, og hvis de larmer, så undersøges der, og alt for ofte diagnosticeres der.

 

Hvad så med det gyldne potentiale? Efter mange år med lærdom i troen på at det personlige formål med livet skal læres, og at det er hårdt arbejde at opnå sine drømme, så kræver det et gevaldigt bevidsthedsskift. At vi må lære, at alt det, vi lærte i skolen og i samfundet, ikke passer. For samfundet og ethvert menneske, kender til ”åren”, men ingen tør tro på, at den rent faktisk eksisterer længere. Ingen ved at ”åren” er fælles for alle, og at den altid findes, og aldrig kan forsvinde. Vi er alle skabt med den ,og den er vejen ind til alle vores drømme og ønsker, og ingen er undtaget her. Den er faktisk propfyldt med alle de drømme, vi nogensinde har haft, men den har én betingelse. Drømmene bliver ikke opfyldt, før du, med din rene intention, bestiller det, du ønsker.

 

Når du har fyldt dit ”rum”, med frygt for ikke at kunne, være lige så god som, og hele tiden lader andre diktere, hvem DU er, så er det, det du bestiller. Hele tiden.

Hvis du i stedet fyldte dit rum med tanker og følelser som:”Jeg er istand til at leve et liv i fuldstændig overensstemmelse, med den jeg ER, og det har kun positiv effekt, på mine relationer, at jeg udelukkende er i mit gyldne rum, og her manifesterer alt sig i fuldstændig overensstemmelse, med det jeg ønsker. Det er til gavn for alle, at jeg elsker mig selv, og realiserer mit allerdybeste jeg. Jeg føler kærlighed og omsorg, i alt hvad jeg gør, og oplever. Jo mere, at jeg føler dette, jo større bliver mit ”rum”, og disse følelser af kærlighed breder sig ud over alle mine oplevelser og handlinger. Nå jeg er ét med mig selv, skaber jeg allerbedst, og er den bedste version af mig. Verden frydes over det, jeg er i stand til at bringe og manifestere, og det jeg giver, løfter verdens vibration, til et bedre sted at være, for alle.”

 

Er du en forældre, der ønsker at give dit barn denne frihed? Så vil du måske føle, at du ”har verden imod dig”. Sagen er dog den, at når du tænker således, så bliver det således. Ønsker du at bringe frihed ind i dit barn, så gør det -aktivt! Lær dig selv at være og blive i dit eget ”rum”. Der, hvor du fyldes med kærlighed og autensitet, til alt hvad du ER. Vær dér, hvor du er hjemme, i dig selv, hvor DU er fri. Vid, at kun herfra kan du føle, at dit barn er frit. Flyt højt i dig selv, og føl dit barn som værende frit, i alt hvad han/hun gør. Denne følelse vil integrere sig i dit barn, og komme stærkt tilbage til jer begge. Jeres liv vil snart ikke kunne ”se” og føle, andet end frihed og glæde.

 

Brug 1 måned på at øve kærligheden og taknemmeligheden i dit liv. Tænk ingen negative tanker, og byt alt ud med det diamentrale positive modstykke. Lad dig ikke ryge af sporet, men tilgiv dig selv, når du gør det. Tænk dig selv som en nyfødt, ren og lykkelig. Glem alt om lærere, pædagoger, samtaler, tests osv. Tilgiv altid andre, for de handler kun ud fra deres egen vibration. Kun ved at finde kærligheden og friheden frem i dit liv, kan du hjælpe dit barn til at gøre det samme. Lær dit barn at føle sig fri i en hvilken som helst situation, uanset andres niveau på lykkestigen. Lær dit barn at andres begrænsninger, er deres begrænsninger, kun deres. Snart vil barnet kun lægge mærke til det gode og slet ikke se, ej heller føle, alt det andet.

 

Sæt nu dit barn ind i dit rum, smilende, fuld af glæde, kærlighed og frihed.   

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.07 | 12:51

Hej Marie Louise

Jeg har søgt mange steder efter dig, da jeg gerne vil i kontakt med dig. Jeg ved ikke om denne vej virker, men nu prøver jeg.

Mvh. Søren

...
08.03 | 17:46

To ekstremt gode børnehaver i Fredensborg er: Skovlyset og Friheden. <3

...
08.03 | 17:45

Kære Ingrid. Tusinde TAK for din søde besked. Det varmer mig dybt i hjertet. <3 Kh Marie Louise Delphina

...
07.03 | 18:23

Kære Marie Louise!
Jeg og vore tre små børn storelsker din fine bog! Tak tak tak 😘
Kender du en skole/ børnehave for stjernebørn i Nordsjælland?!
K.h. I & små

...
Du kan lide denne side