Blog

”Møgunge!”

”Din lille møgunge!”, hører jeg, alt for ofte forældre råbe af deres børn. Hvorfor er denne tone blevet så normal, i vores stille private stuer? Ja, for hvem ved, hvor ofte disse tilråb finder sted bag lukkede gardiner, højst sandsynligt oftere end vi tror. Hvis andre talte sådan til dit barn, hvad ville du så sige til dem?


Det er et udtryk for den tid vi lever i, som for mange er fyldt med nervøse symptomer, på universelle ting, som vi ikke helt forstår. Det findes en afmagt i mange forældre, som ikke kan definere deres børns autoritet. ”Det er jo mig, der er den voksne, ikke?”, spørger forældrene sig selv.


Hvordan hamler vi så op med et barn, der har en gammel sjæl, og derfor udviser en langt større autoritet end os selv? Mange vil sige, at det handler om disciplin. Skal vi dog ikke sætte barnet hårdt på plads, og fortælle, hvem der bestemmer? Denne metode er brugt i årevis, men virker den, på den nye tids børn?


Den metode virkede, i en periode, fordi at mennesket var i en vibration, hvor undertrykkelse var ”det eneste sted vi kunne være”, for at finde en katalysator for, at komme videre til næste niveau.


Nu ER vi kommet videre, og skal til at antage en ny position i verden. Erfaringen viser at hårdhed, avler hårdhed, og kærlighed avler forandring. Det er muligt, at fortælle børn, hvad deres opgaver er, med beslutsomhed og kærlighed på samme tid. Det kræver dog et roligt indre og ydre. Så hvem er det, de egentligt råber af, de forældre? Er det ikke snarere dem selv? ”Tag nu og forstå dit barn, for helvede, din svage mor/far, hvorfor kan du ikke engang håndtere, dit lille barn din idiot!!”


Den indre og ydre ro, kan være svær at finde i disse tider. Store omvæltninger finder sted i vores sind, sjæl og i alle vores celler. En ny DNA er ved at tage form. Det er vigtigt, at alle forældre giver sig tid til, at transformere sig, uden at ryge i flæsket på børnene, der som regel ikke har noget at gøre med den oprindelige frustration. Når følelserne af frustration kommer frem, så STOP dem! Gå din vej, træk vejret dybt, bed om healing for det, tæl til ti, syng en sang, vær humoristisk. Hvad som helst, der passer dig i øjeblikket, bare du skifter energi.


Vi har nu alle muligheden for at ÆNDRE på vores mønster. Hårdhed og magt er ikke vejen frem, og bruger du disse, vil universet i den grad modarbejde dig, da ingen energier længere understøtter den slags.


Herhjemme har vi talt om, hvilke ord, der er ok at sige, og hvilke ord der ikke er ok. Det gælder både voksne som børn. Det giver børnene medbestemmelse, omkring tonen i huset. Det er aldrig for sent, at sige undskyld for den måde, du har talt til dit barn. Det betyder ikke, at vi ikke sommetider løfter stemmerne herhjemme, når vores to drenge gør noget, som de ikke må for 5. gang. Men der er ingen hårdhed og magt bag vores ord. Kun igennem kærlighed og respekt skaber man børn, der er i stand til at elske sig selv.


Husk, at der findes ingen ”møgunger”, kun forældre der ikke er istand til at håndtere dem...



Se trailoren til "Møgunger" nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Jette | Svar 30.08.2012 14.35

Dejligt - jeg elsker møgunger - (er selv en af dem, 68 år)

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.07 | 12:51

Hej Marie Louise

Jeg har søgt mange steder efter dig, da jeg gerne vil i kontakt med dig. Jeg ved ikke om denne vej virker, men nu prøver jeg.

Mvh. Søren

...
08.03 | 17:46

To ekstremt gode børnehaver i Fredensborg er: Skovlyset og Friheden. <3

...
08.03 | 17:45

Kære Ingrid. Tusinde TAK for din søde besked. Det varmer mig dybt i hjertet. <3 Kh Marie Louise Delphina

...
07.03 | 18:23

Kære Marie Louise!
Jeg og vore tre små børn storelsker din fine bog! Tak tak tak 😘
Kender du en skole/ børnehave for stjernebørn i Nordsjælland?!
K.h. I & små

...
Du kan lide denne side