Hvis en klasse skal kunne fungere godt, så skal læreren, først og fremmest, være i stand til, for en stund, at se bort fra læseplaner osv.. Han/hun skal nemlig starte med at få skabt en gensidig respektfuld og tillidsfuld
relation til børnene. Dette gøres bedst ved at lægge alle kortene på bordet. Læreren skal opfordre til total ærlighed, ved først og fremmest at være ærlig omkring sig selv.
Hvert eneste barns
personlighedstræk skal ses og fremhæves, respektfuldt og omsorgsfuldt. Både positive og negative sider, skal læreren være istand til at få øje på, så han/hun kan hjælpe barnet, og klassen, til at
opleve HELE barnet.
Kroppen er et vigtigt instrument til at lære børnene at kende. Det er kroppen, der reagerer, og som kan påvirke hele stemningen i et rum. Derfor skal læreren, sætte sig for, at forstå hvert barns
kropslige udtryk, og hjælpe barnet med redskaber til at ændre på eventuelle uønskede kropslige reaktioner. Det kunne f.eks. være voldsomme vredesudbrud, koncentrationsbesvær, tungsind, opgivenhed, fjollethed, snakken, opmærksomhedskrævende
adfærd osv.
Læreren er måske også god til at fornemme eleverne energimæssigt, og "høre" et barns 3. sprog. Denne evne, skal også tages i brug, så han/hun kan få et helhedsbillede af hvert barn.
Læreren skal blot huske at lægge alle sine fordomme på hylden, for energier påvirkes også af den, der føler dem.
Disse personlighedstræk, hos eleverne, skal der tales højt om, så
eleverne lærer hinanden godt at kende. Når læreren hjælper barnet med at kende sig selv, sin væremåde og sine reaktioner i klassen, så kan barnet nemmere korrigere den adfærd som er mindre hensigtsmæssig
og fremhæve den gode og styrkende adfærd. Der skal respektfuldt rettes på, og derefter måske, les lidt af den mindre hensigtsmæssige adfærd for at lære børnene, at vi ALLE begår fejl. Energien skal altid
løftes igen efter en mindre positiv besked -det gøres bedst med ros eller opløftende humor. Når et barn så ændrer noget positivt ved sin adfærd, så skal der roses, og tales om det, sammen med alle de andre,
som gerne må deltage med positive kommentarer. Ethvert barn skal føle sig vigtig og beundret, for det's evne til at følge sit potentiale, og roses når det inspirerer andre, er medfølende, gør noget godt for gruppen,
gør sig umage, er god til noget osv..
Når alle i klassen bliver behandlet på denne måde, så kan børnene også bedre forstå hinandens reaktionsmønstre. Både de positive og de mindre positive.
Læreren skal være den første til at grine af sig selv.
Efter at læreren har udviklet et sådan let og ubesværet forhold til børnene, vil det blive meget nemt at finde ind til hvert barns eget potentiale. Når
kommunikationen føles sikker og tillidsfuld, for et barn, kan det åbne sig op, og lade sit autentiske ”jeg” komme til syne. Her er det ESSENTIELT, at læreren fortsætter med at lytte og føle sig frem, sammen med barnet,
hele skoletiden igennem.
Derudover skal læreren også inddrage forældrene i denne åbne kommunikation, ved at have hyppig kontakt til dem. På den måde undgås misforståelser, og forældrene kan bakke
op om det derhjemme.
Det kræver opfindsomhed og kreativitet, at tænke og føle på andres vegne, men belønningen er stor. Vigtigst af alt skal læreren HANDLE på det, som barnet kommunikerer, om sig selv, og
give barnet mulighed for at få sit potentiale opfyldt.
Her er et eksempel på en sådan lærer:
https://www.youtube.com/watch?v=dKXtVldzGmk